Museumstjenestens æsker specialproduceres af brunt (ubleget /klorfrit) bølgepap i forskellige tykkelser og kvaliteter - alle med en pH-værdi på mellem 7,0 og 7,5.
Til alle æsker anvendes følgende råmaterialer :
A: yder- og inderside : kraftliner (KL)
B: bølgen : fluting
C: lim : majsstivelse
ad A :
Til bølgepapfremstilling anvendes enten en test-liner, der består af 100 %
genbrugsfibre, eller en kraft-liner, der typisk består af 90 % rene, nye
cellulosefibre og 10 % genbrugsfibre.
Til Museumstjenestens æsker anvendes kun kraft-liner.
KL kan produceres i forskellige gramvægte : jo større gramvægt der benyttes jo
større styrke får æsken.
ad B :
Flutingen kan enten bestå af "almindelig" fluting (F) eller
"halvkemisk" fluting (HKF), hvor F består af 100 % genbrugsfibre og
HKF typisk består af 80% nye, mekanisk/kemisk frigjorte fibre og 20% genbrugsmasse.
Til Museumstjenestens kasser anvendes HKF i det omfang det produktionsteknisk/mængdemæssigt
er muligt.
Sammenpresningen af flutingen betinger bølgehøjden/tykkelsen. Til Museumstjenestens æsker
anvendes enten en 2 mm bølgepap (bølgehøjde ca. 1,6 mm) eller en 3 mm bølgepap
(bølgehøjde ca. 2,8 mm).
Ud over kravet om at der til Museumstjenestens æsker kun må benyttes KL, er det kassernes anvendelsesformål, der betinger sammensætningen.
Til (store) æsker, der kræver stor stablingsstyrke (dragtæsker, grafikæsker, magasinæskernes grundmodul m.fl. ) anvendes eksempelvis følgende 3mm kvalitetssammensætning : 300 grams KL til ydersiden, 110 grams HKF til bølgen og 186 grams KL til indersiden.
Til andre æsker, hvor styrkekravet er knap så højt, anvendes enten 186 grams KL (f.eks.3 mm arkivæske, høj folio) eller 140 grams KL (f.eks.magasinæsker 1/2 G og 1/4 G ) til både yder- og inderside.
Særlige bemærkninger :
Den brune kraftliner, der anvendes til Museumstjenestens kasser har et lignin-indhold på op til 10%, hvilket ikke er fuldt optimalt til alle anvendelsesformål.
De danske bølgepapfabrikker fremstiller også enkelte (typisk een 2 mm og een 3
mm) kvaliteter med mere eller mindre klorbleget, hvid KL på yder- og indersiden,
hvilket bringer ligninindholdet ned - men ikke på nul. Dertil kommer, at der
fortsat anvendes alm. fluting (F) eller HKF.
Når Museumstjenesten har valgt ikke at anvende de nævnte hvide kvaliteter, skyldes
det endvidere
NB : Fra udlandet kan til særlige formål fremskaffes ligninfri æsker i mindre formater - omend til en langt højere pris. Disse æsker kan p.t. (grundet anvendelsen af en speciel bølge/fluting) ikke produceres på de danske bølgepapfabrikkers maskinanlæg, der er indrettet på masseproduktion. Men Museumstjenesten vil forsøge at etablere et samarbejde omkring fremskaffelsen af et par enkelte udvalgte formater.
NB : Alle Museumstjenestens æsker produceres i minimumsoplag på 1000 til 5000 stk
- deraf den relativt lave pris. Vi kan således ikke levere en enkelt eller
nogle få æsker i ønskemål, da hver enkelt format kræver en stanseform, der
typisk koster op til 10000 kr (= prisen for "den første æske").
Det Kgl. Bibliotek har imidlertid anskaffet en maskine, hvorpå der kan fremstilles
enkeltæsker i ønsket format.